|
| Passereller (overgangsbroer) | Forfatningstraktaten indeholder to generelle - passerelle bestemmelser - der giver Rådet mulighed for med enstemmighed at overgå fra en beslutningsform til en anden.
Et enkelt nationalt parlament kan blokere for, at Det europæiske Råd træffer afgørelse om at overgå fra enstemmighedsprincippet til kvalificeret flertal, eller om at overgå fra en særlig beslutningsprocedure til den almindelige lovgivningsprocedure. Det kræver blot, at et nationalt parlament gør indsigelse senest 6 måneder efter forslaget er blevet fremsendt.
De findes i forfatningstraktatens del IV, der omhandler de afsluttende bestemmelser.
Passerellerne er beskrevet nærmere under Rådet og Europæiske Råd, Det. |
| | |
| Plenar | Møder af udvalg eller grupper. |
| | |
| Pluralisme | Den politiske opfattelse af, at det er værdifuldt at samfundet rummer mange interessegrupper, mange holdninger, mange kulturstrømninger. (Kilde Politikens ordbog). |
| | |
| Politiske partier | på europæisk plan bidrager til at skabe en europæisk politisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje. |
| | |
| Proportionalitetsprincippet | Et oprindeligt af EF-domstolen fastslået princip om, at der skal være et rimeligt forhold mellem mål og midler, d.v.s. at de anvendte midler ikke må gå ud over det formålet nødvendiggør. Princippet anvendes bl. a. ved vurdering af nationale indgreb over for den frie handel. |
| | |
| Præjudiciel afgørelse | EU-landenes domstole kan indhente besked fra EF-domstolen om, hvordan de skal tolke fællesskabsretten. |
| | |
| Ratifikation | Endegyldig undertegnelse af en traktat eller konvention. |
| | |
| Regionernes Europa | Benævnelse for en vision af et Europa, der har givet ny betydning til de regionale organer og identiteter, indenfor rammerne af et system med svækkede stater og et stærkt EU-niveau. |
| | |
| Ret til livet | Ethvert menneske har ret til livet. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes. |
| | |
| Rets- og politisamarbejdet | - er et punkt, hvor Danmark har forbehold. Dette forbehold er under skarpt angreb. På topmødet i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 enedes EU's stats-og regeringschefer om en vidtrækkene harmonisering af asyl- og retspolitik. Det betyder at enkeltlande fra april 2005 mister deres veto mod EU's lovgivning på disse felter. |
| | |
| Rump, Mogens | Se Mogens Rump. |
| | |
| Rådet | får med den ene af passerellerne (overgangsbroer) mulighed for at træffe afgørelser med kvalificeret flertal på områder, hvor forfatningstraktaten ellers forskriver , at afgørelser træffes med enstemmighed. Det forudsætter, at Det Europæiske Råd vedtager en europæisk afgørelse, der gør dette muligt. Denne mulighed gælder dog ikke for afgørelser, der har indvirkning på militær- og forsvarsområdet. |
| | |
| Schengen-aftalen | er en konvention (juridisk bindende international aftale). Den startede i 1985, og blev fem år senere suppleret med en gennemførelseskonvention. Danmark underskrev aftalen i 1996. Der oprettedes et databaseret aftersøgningsregister med navnet Schengen Informations System (SIS). SIS indeholder oplysninger om asylansøgere, uønskede personer, stjålne biler m.m. Før Amsterdamtraktaten var Schengen-aftalen en mellemstatslig aftale, efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden i 1998 blev den en del af EU. EU's ministerråd overtog ledelsen af Schengen-aftale i stedet for den Eksekutivkomité, der indtil da havde ledet samarbejdet. |
| | |
| SIRENE | (supplementary Information Requested at the National Entries). Supplerende oplysninger om personer som kan være en trussel mod den offentlige orden. Det er forbudt at skaffe sig oplysninger om SIRENE's arbejdsgrundlag (manual). |
| | |
| SIS (Schengen- informationssystem) | Schengen-informationssystemet er et fælles edb-baseret informationssystem til en hurtig og sikker udveksling af oplysninger mellem medlemslandene.
Datatilsynet fører uafhængigt tilsyn med den danske del af SIS. (Der er ellers ikke megen uafhængighed i EU, så mon det virker her?)
Enhver har ret til at få rettet ukorrekte oplysninger om sig selv eller få slettet oplysninger, som er ulovligt indberettet. (Mon det er rigtigt?) |
| | |
| Subsidaritetsprincippet | (Nærhedsprincippet) Et princip, der handler om, på hvilket niveau kompetence skal placeres. En enkelt formulering af subsidaritetsprincippet lyder: beslutninger skal tages på det lavest mulige effektive niveau. |
| | |
| Suverænitet | Et begreb, hvis oprindelige betydning er uindskrænket selvbestemmelsesret, men som i den aktuelle debat gives et videregående indhold. |
| | |
| Task Force Report | Se miljø. |
| | |
| Traktat | International, forpligtende overenskomst i skriftlig form. Traktater kan enten kaldes traktat eller konvention, aftale, overenskomst, pagt, alliance m.v. I princippet ændrer benævnelsen ikke deres gyldighed. Wienerkonventionen om traktatretten fra 1969 indeholder regler om, hvorledes traktater mellem stater indgås, træder i kraft, skal efterleves, skal tolkes, kan ændres, kan fratrædes og ophøre. |
| | |
| Udtræden af unionen | Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Den europæiske Union. |
| | |
| Udvalgsarbejde, EU -parlamentets | finder sted i Bruxelles. De ordinære månedlige sessioner holdes i Strasbourg.
Hele administrationen flyttes hver gang. EU har sin egen molbohistorie. |
| | |
| Unionens mål | er bl.a. at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd. |
| | |
| Unionens retsakter | En europæisk lov er en almengyldig lovgivningsmæssig retsakt. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
En eoropæisk rammelov er en logivningsmæssig retsakt, der er bindende for enhver medlemsstat, som den er rettet til. Form og midler kan de nationale myndigheder selv vælge.
En europæisk bekendtgørelse er en almengyldig ikke-logivningsmæssig retsakt. Den kan være bindende i alle enkeltheder og gælde umiddelbart i hver medlemsstat, eller i den medlemsstat, som den er rettet til. Form og midler overlades til de nationale myndigheder.
En europæisk afgørelse er en ikke-lovgivningsmæssig retsakt, der er bindende i alle enkeltheder, når den angiver, hvem den er rettet til.
Henstillinger og udtalelser vedtaget af institutionerne har ikke bindende virknig. |
| | |
| Unionsborgerskab | Vi har forbehold mod unionsborgerskabet, men med vedtagelsen af Amsterdamtraktaten blev vi unionsborgere - det træder dog ikke i stedet for nationalt borgerskab, det er sideordnet. Forbeholdets betydning er vist lidt udvandet. Vi er måske blevet fuppet igen, for vi skal - selvom grænserne er sløjfet, og vi har to borgerskaber - alligevel medbringe pas eller anden gyldig legitimation, når vi rejser i EU, bortset fra de nordiske lande. |
| | |
| Uskyldsformodning og forsvarets rettighe | Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans/hendes skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertædelse. |
| | |
