|
| Aftale, Mellemstatslig | Begrebet mellemstatslig aftale bruges nu i en anden betydning end den rigtige. Definitionen på en mellemstatslig aftale er: Karakteren af en aftale eller et organ, som flere stater deltager i. Det indebærer, at al beslutningsmagt forbliver hos repræsentanterne for disse lande, og at der kræves ensstemmighed for at træffe beslutning. Den forfatningstraktat (EU-grundlov), som vi skal stemme om medfører mange flertalsafgørelser, hvis den bliver vedtaget. Den kan derfor aldrig være en mellemstatslig aftale. SF har et problem, for Holger K. Nielsen kalder traktaten (EU-grundloven) en mellemstatslig aftale, som han, nu efter en aftale med flere af folketingets partier, har besluttet at anbefale et ja til. Angiveligt var én af grundene til dette ja, at forbeholdene blev bevaret. Det har topmødet i Bruxelles den 4. og 5. november 2004 skudt i sænk. Regerings- og statslederne har vedtaget at ingen enkeltlande efter april 2005 kan have forbehold på retsområdet. |
| | |
| Aktindsigt | Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter fra unionens institutioner, organer og agenturer, uanset i hvilken form dokumenterne foreligger. |
| | |
| Amsterdamtraktaten | Danmark sagde - med et knebent flertal - ja til Amsterdamtraktaten den 28. maj 1998. Den satte fart i løbet frem mod en egentlig Union (Europas forenede stater). |
| | |
| Antidumpingtold | Told, der pålægges importerede varer, det sælges til unormalt lave priser (dumpes). Sådan told er ifølge Gatt-aftalen (WTO) tilladt på visse vilkår og anvendes ofte af EU mod eksportører uden for EU-landene. |
| | |
| ASEAN | Regional mellemstatslig samarbejdsorganisation, der blev indledt med den såkaldte ASEAN-erklæring, også kaldet Bangkok-erklæringen, som blev vedtaget på et møde med udenrigsministrene fra Filipinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore og Thailand i 1967. Brunei tilsluttede sig i 1967. Vietnam blev medlem i 1995.
ASEAN-landene har omkring 325 millioner indbyggere. |
| | |
| ASEM | Forkortelse for Asia-Europe Meeting. ASEM-samarbejdet omfatter EU og 10 asiatiske lande: Brunei, Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand, Vietnam, Japan, Kina og Sydkorea. |
| | |
| Associeringsaftaler | er mere omfattende end handelsaftaler. De omfatter flere politiske områder og opretter et forum for en løbende dialog mellem parterne. |
| | |
| AVS-landene | Omfatter 69 stater i Afrika, Vestindien og Sillehavsområdet, der har underskrevet Lomékonventionen om handelsudvikling og bistand. EU og AVS-landene mødes 2 gange årligt. |
| | |
| Bekeæmpelse af svig | Unionen og medlemsstaterne bekæmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader unionens finansielle interesser, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel III-321.
(Der er nok at tage fat på inden for EU selv). |
| | |
| Beskyttelse ved ubegrundet opsigelse | Enhver arbejdstager har ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse i overensstemmelse med EU-retten og national lovgivning og praksis |
| | |
| Biintervenient | Den der i en retssag optræder som støtte for en part uden at nedlægge selvstændig påstand. (Kilde: Gyldendals Fremmedordbog 10. udgave) |
| | |
| Blokerende mindretal | skal som minimum bestå af 4 medlemslande. Det vil sige at tre store lande, der tilsammen repræsenterer mere end 35 % af unionens befolkning, ikke kan blokere en beslutning. Samtidig skal det understreges, at fire medlemslande ikke kan blokere en beslutning, hvis ikke de repræsenterer mere end 35 % af unionens befolkning.
Lande, der evt. undlader at stemme, medregnes blandt de lande der stemmer imod. |
| | |
| Bonn-København erklæringerne | Erklæringer, der udstak klare regler for, hvordan mindretal kan få plads og rum blandt flertalsbefolkningen.
De blev underskrevet i 1955 af statsminister H. C. Hansen og den tyske kansler Konrad Adenauer. |
| | |
| Borgerinitiativ | En nyskabelse, der giver mulighed for at mindst 1 mio. EU-borgere, kan opfordre Kommissionen til at fremsætte udkast til EU-retsakt, derligger inden for forfatningens rammer.
Gruppen af borgere skal repræsentere et betydeligt antal medlemsstater. Det påkrævede minimumstal skal fastlægges ved europæisk lov. |
| | |
| CAP | EF's fælles landbrugspolitik (Common Agricutural Policy). |
| | |
| Cent | En hundrededel af en Euro. |
| | |
| COREPER | De faste repræsentanters Komité (Comité des Représentants Paermanents).
Forbereder ministermøderne. Består af medlemslandenes faste repræsentanter (ambasadører). |
| | |
| Corpus Juris | I 1998 kom det frem, at EU havde haft nogle topembedsmænd til at udarbejde en helt ny straffelov for hele det europæiske Fællesskab. Udkastet havde været undervejs i fire år. Hverken justitsministeren, udenrigsministeren eller de danske medlemmer af EU-parlamentet kendte noget til udkastet. selvom det angiveligt skulle være oversat til dansk.
Udkastet er ikke dukket op siden, så det har nok været for stor en mundfuld på én gang. |
| | |
| Danmarks Riges Grundlov | Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet af Frederik den VII den 5. juni 1849. Se også Grundloven og ligeledes Mogens Rump. Han har i 1992 med henvisning til Grundlovens § 20 ført en retssag vedr. ulovlig suverænitetsafgivelse. Man afviste at behandle den som en "rigtig" sag. |
| | |
| De fire forbehold | Se forbeholdene. |
| | |
| Den Europæiske Centralbank (ECB) | Oprettet i 1999 med sæde i Franfurt am Main. |
| | |
| Den europæiske investeringsbank | Se europæiske investeringsbank. |
| | |
| Det europæiske råd | Består af EU-landenes statsministre samt sin formand og kommissionens formand. Unionens udenrigsministre deltager i dets arbejde. |
| | |
| Dublinkonventionen | Dublinkonventionen blev underskrevet i 1990. Danmark kom med et år senere: Det er en konvention om samordnet behandling af asylansøgninger.
Konventionen fastslår, at den der søger asyl ved grænsen til, eller i et af medlemslandene, har ret til at få sin ansøgning prøvet, og at dette kun kan ske i et af disse lande. Dublinkonventionen er en mellemstatslig aftale og indgår altså Ikke i EF-retten. |
| | |
| Dyrevelfærd | Når Unionens politik på områderne landbrug, fiskeri, transport, det indre marked, forskning og teknologisk udvikling samt rummet fastlægges og gennemføres, tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden for dyr som følende væsener, samtidig med at de respekterer medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelle traditioner og regionale skikke. |
| | |
