Om (den såkaldte) EU-Forfatningstraktat, der reelt vil komme til at virke juridisk som en EU-Grundlov i det føderative ”Europas Forenede Stater”.

Kan en EU-traktat være det samme som en EU-Grundlov? –
Det kunne eksempelvis være interessant at vide, hvad EU-parlamentsmedlem for De Radikale, Lone Dybkjær, ville sige i dag sammenholdt med dét, hun sagde i slutningen af maj 2003.

Her ½ år senere ville det kunne konstateres ved igen at spørge hende. I maj nævnte hun i et interview i Bruxelles, at den dengang igangværende arbejdsproces i EU-konventet havde at gøre med en kommende ’Grundtraktat’, som ganske enkelt var en sammenfatning af alt ’det bedste’ fra de hidtidige EU-traktater, hvorfor det naturlige navn måtte blive en ’Grundtraktat’.

Dét er en lige så pudsig en ord-nyskabelse, som også ordet ’forfatningstraktat’ er det. Findes der en speciel EU-ordbog, er det også nyskabelser dér! Fra Bruxelles er man efterhånden så ængstelig for, at blot ét af de EU-lande, der afholder folkeafstemning om EU-Forfatnings-resultatet fra EU-Regerings-konferencen i Rom, vil ’sige NEJ’, fordi EU-Grundloven i så fald ikke skal træde i kraft,(selv om Jens-Peter Bonde så har udtalt, at de øvrige evt. JA-afstemmende EU-lande så godt kan gå videre efter deres EU-forfatning).

Hvis vi her i Danmark stemmer NEJ, får vi så inden folkeafstemningsdatoen at vide af EU/regeringen, hvad der vil ske i de øvrige EU-lande ?

Hvad siger vore EU-parlamentarikere egentlig, når de bliver spurgt i ’deres 2. hjemland’, som EU-storbyerne Bruxelles og Strasbourg godt kan betegnes som. - Det var relativt politisk uerfarne journalister fra ’Vesterbro Lokal-TV’, der var en tur ’dernede’ i maj for direkte ’fra EU´s centre’ at få interview med et par af de danske EU-parlamentarikere, bla. Lone Dybkjær, Ole Krarup og Jens Peter Bonde. Havde de 2 sidstnævnte haft mulighed for at kommentere Lone Dybkjærs selvopfundne udsagn ”En Grundtraktat” frem for ”En EU-forfatning”, ville de naturligvis på hver deres måde helt klart have nævnt, hvad det virkelig drejede sig om, nemlig den evt. kommende EU-forfatning, eller (stort set det samme): en kommende EU-Grundlov.

Hvad skriver ”De Europæiske Fællesskaber” egentlig om dette foreløbige udkast til TRAKTAT, FORFATNING eller GRUNDLOV ?

Det kan vi selv læse om (og endda, endnu, på dansk) ved at ringe eller skrive til Folketingets EU-oplysningskontor, via 33375500 (og henvise til EU-oplysningen) og få dem til at sende 

Udkast til

Da jeg selv bad om af få 20 eksemplarer tilsendt til de fremmødende til den daværende ”Foreningen Grundlovsværn 2000”s ekstraordinære generalforsamling (11/10-2003), var der dengang så stor efterspørgsel på den fra Folketingets EU-Oplysningsafdeling, sagde man, så der kun kunne sendes ét eksemplar ad gangen, men på generalforsamlingen kunne det konstateres, at adskillige havde tilegnet sig et eksemplar forinden.

Men - hvorfor nu så stor interesse for ”ET UDKAST TIL…” (se ovenfor), når det netop kun er et ’udkast’ og ikke den endelige EU-forfatning ?

Dertil er der det enkle svar, at det jo vitterligt er EU-Konventets færdiggjorte arbejde, og et EU-konvent, der tillod sig den frækhed at bruge titlen: ”EN FORFATNING FOR EUROPA”, hvor det rigtige naturligvis skulle have været ”…for EU”.

Dét bør der fra ’NEJ til EU-Grundloven”s nuværende grupperinger etc., sendes en protest om til rette sted - administrativt til ”Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2003”; - reelt til: EU-Kommisionen, som er den ansvarlige instans. 

Hvem har så deltaget i dette EU-Konventarbejde ? –

Ja, langt de fleste nævnes bagerst i dette ”18cm x 12cm x 1.4cm” dokument, der i format mest minder om en tyk lommebog, og lidt skal I læsende vide om personerne bag::

3 medlemmer af Formandskabet, (formand, Valéry Giscard d´Estaing,
Frankrig.
12 medlemmer af Præsidiet (bla. Henning Christophersen, DANMARK)
16 repræsentanter fra EU-Parlamentet (fra DANMARK, Jens-Peter Bonde)
16 suppleanter fra ….EU-Parlamentet (fra DANMARK, Lone Dybkjær og
Helle Thorning-Schmidt)
2 repræsentanter fra EU-Kommissionen
1 repræsentant fra hver af de nuværende 15 EU-medlemslandes regeringer:
Frankrig, Tyskland, England, Italien, Spanien, Irland, Grækenland,
Østrig, Sverige, Danmark, Portugal, Finland, Holland, Belgien og
Luxemburg. (fra DANMARK, Henning Christophersen).
1 repræsentant fra hver af de 13 kandidatlande til EU
Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen,
Rumænien, Bulgarien, Cypern, Malta, Slovenien og …TYRKIET.
13 observatører (fra forskellige udvalg)
19 repræsentanter fra Sekretariatet (bla. generalsekretær og vicegeneralsekretær)  samt et ikke præciseret antal repræsentanter fra EU-landene  (fra regeringen i Danmark, Poul Schlüter !!) fra folketinget, Per Dalgaard og Niels Helveg Petersen, …mens  Peter Skaarup og Henrik Dam Kristensen også deltog, men ikke nævnes.

Hvordan er så indholdet opdelt i dette udkast til EU-Forfatningen? Her er det såmænd ganske traditionelt, hvor der tidligst traditionelt, idet der først er et...  
   
 side V-VIII Forord
- 3 - 6 Præambel

1. del
side 9 - 12 Definition af UNIONEN og dens MÅL
- 13 - 14 GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER og UNIONSBORGERSKAB
- 15 - 22 UNIONENS BEFØJELSER
- 23 - 38 UNIONENS INSTITUTIONER
INSTITUTIONELLE RAMMER
ANDRE INSTITUTIONER og ORGANER
- 39 - 53 UDØVELSE af UNIONENS BEFØJELSER
- 55 - 60 UNIONENS DEMOKRATISKE LIV
- 61 - 64 uNIONENS FINANSER
- 65 - 66 UNIONEN og DENS NÆROMRÅDER
- 67 - 70 MEDLEMSKAB af UNIONEN

2. DEL
- 73 -104 DEN EUROPÆISKE UNIONs CHARTER om GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
- 73 - 74 PRÆAMBEL
- 75 - 76 VÆRDIGHED
- 77 - 82 FRIHEDER
- 83 - 86 LIGESTILLING
- 87 - 92 SOLIDARITET
- 93 - 96 BORGERRETTIGHEDER
- 97 -100 RETFÆRDIGHED i RETSSYSTEMET
-101 -104 Alm. BESTEMMELSER vedr. FORTOLKNING og ANVENDELSE af CHARTERET

-105 -123 Div. PROTOKOLLER

-125 -150 Liste over MEDLEMMERNE af DET EUROPÆISKE KONVENT 
  
  
I radio-interviewet på Københavner-Kanalen d. 11/8-2003 svarede vor næstformand i  løbet af 45 min. på mine 18 spørgsmål om både Schengen-sagens afslutning i Strasbourg  og ikke mindst om den kommende EU-Forfatnings betydning i sammenhold med vor egen  Grundlov, og som kan læses ved at klikke Hér.
 
Det altafgørende i den kommende tid op til Folkeafstemningen d. 27. september 2005 er at gøre den danske befolkning vidende om, hvad der vil ske, hvis et flertal på afstemningsdagen stemmer JA og derved afgør, at EU-Forfatningens ikrafttrædelse vil ændre Danmark til reelt at blive en delstat i "Forbundsstaten EU", samt at Danmark i så tilfælde hurtigt kommer til at underordne sig EU-lovgivningen fuldt ud, som det også hidtil delvis har måttet via den stort set ukendte EU-forordningsproces, mens direktiverne har været mere kendt, fordi de dog 'skulle et smut ind omkring Folketingsmedlemmerne', før de gled videre ud i lovgivninger for vor befolkning.

Fhv. minister Torben Lund, EU-parlamentsmedlem for Social-
Demokratiet, fik med rette stor opmærksomhed, da han umiddelbart efter EU-Konventets afslutningsfase, klart meldte ud, at hvis det nuværende UDKAST blot tilnærmelsesmæssigt
i dets afsluttende redigeringsproces kom til at ligne UDKASTET, ville det ved vedtagelse komme til at blive mindst 95% Forbundsstat, hvorfor TORBEN LUND allerede da havde besluttet
sig for at stemme NEJ ved den kommende folkeafstemning. hvilket bevirkede stærke modsætningsforhold ham og partiet imellem.

Også de fremtrædende socialdemokrater, fhv. markedsminister Ivar Nørgaard og fhv. SiD-formand Hardy Hansen, har markeret et kommende NEJ, og det er det samme, det gælder om at få iværksat for endnu flere danskere, end der stemte NEJ til EURO´en i sept. 2000.

Hver for sig og i såvel små som større fællesskaber bør vi gøre alt, hvad vi kan for at medvirke til, at f.eks. tvivlende borgere får viden om konsekvenserne af både et NEJ og et JA, så der virkelig er konkrete sammenligninger at forholde sig til - ved vor sandsynligvis allervigtigste folkeafstemning, siden dens indførelse i den ny Grundlov i 1953.