| Hvad blev der konkret besluttet på EU-topmødet 2007 i Bruxelles? | | Udskriv | |
| tilføjet af Jann Sørensen | |
| onsdag, 27 juni 2007 | |
Læs om fremgangsmåden og indholdet af den "nye" traktat i denne artikel.1. Fremgangsmåden ved gennemførelsen af den „ny“ ‚EU-traktat.EU-forfatningstraktaten blev godt nok formelt begravet , men forinden havde man reddet indholdet i en ny beholder.Begrebet „forfatning“ blev fjernet og omdøbt til grundtraktat.Denne „nye“ grundtraktat skal ifølge EU-topmødet herefter udarbejdes i detaljer af en „regeringskonference“. EU-topmødet udstyrede en „regeringskonference“ med et mandat hertil. Deltagerne i „regeringskonferencen“ er „eksperter“ fra regeringerne for medlemsstaterne. Typisk for systemet er, at hverken enkeltstaternes parlamenter eller EU-parlamentet skal involveres i det videre forløb. Ved regeringskonferencens afslutning skal regerinscheferne forfatte en beslutning. Det vil foregå til efterår mens Portugal står for rådspræsidentskabet. Efter dette nye EU-topmøde skal denne nye EU-traktat ratificeres af de 27 EU-medlemsstater.Dette skal være afsluttet senest før EU-valget 2009.Det er EU-regeringernes hensigt på enhver tænkelig måde at undgå folkeafstemninger eller anden aktiv deltagelse i processen fra befolkningerne. Om dette vil være muligt i alle EU-medlemsstater er uvist, for både i Irland og i Danmark er folkeafstemninger en væsentlig del af grundloven. I Danmark endog i den vanskelige procedure efter § 88, der burde have været anvendt tidligere. Den sandsynlige plan går denne gang ud på at lægge de folkeafstemninger,der ikke kan undgås, efter ratificeringsprocessen for at lægge størst muligt pres på befolkningerne. 2. Den „nye“ traktats indhold.Ændringerne som besluttet på EU-topmødet i Bruxelles:Flere præsidenter i EUFremover skal rådet, altså EU topmødet i sin toenhalvårsperiode ledes af en „præsident“.Derudover skal det normale ministerråds præsidentskab som hidtil ledes af en præsident på skift i 6 måneders perioder. Man bibeholder altså den gamle præsidentstruktur samtidig med at man skaber et nyt præsidentembede. Kerneeuropa på standbyPå EU-topmødet i år blev der aftalt, at enkelte stater (F. eks. England) kan trække sig f.eks. fra den tredie søjle (rets og politisamarbejdet).Selv for socialpolitikkens område vil dette være muligt. I den forbindelse er det væsentlige, at en fortsat uenighed på området efter fire måneder giver andre stater ret til at gå videre. Dermed har man indført et princip om at skabe et kerneeuropa på standby. De store EU-stater har dermed gennemtrumfet deres syn på samarbejdets karakter. EUs militarisering skal fortsætte bl.a. med en udenrigsminister, der ikke må kaldes sådan.De vedtagelser, der blev opnået på det udenrigspolitiske og militærpolitiske område måtte man forvente, idet udenrigs-og militærpolitikken skal være „genstand for særlige procedurer“. Hvad det vil sige skal afklare i nærmeste fremtid.Hverken EU-kommissionen eller EU-parlamentet har fået udvidede beføjelser i udenrigspolitikken. Det betyder, at rådet kan handle som hidtil efter forgodtbefindende uden parlamentarisk kontrol. Der skal indføres en EUudenrigsminister uden denne titel. Han kaldes „ Den høje repræsentant for den Europæiske Union for Udenrigs-og Sikkerhedspolitik“ og skal samtidigt være vicepræsident i EU-Kommissionen. Færre kommissærer - Medlemslandenes parlamenters deltagelse.Antallet af EU-kommissærer skal i løbet af perioden til 1014 reduceres fra 27 til 15.Det betyder, at mange små kommissariater bortfalder. Mod planlagte retsakter i EU skal medlemsstaternes parlamenter få ret til indsigelse inden 8 uger. Forudsætningen er, at de mener at deres „nationale kompetencer“ er blevet krænket. M.h.t. EU-budgettet fastslås, at EU-parlamentet for fremtiden skal træffe afgørelse herom „ligeberettiget med ministerrådet“. Ingen menneskerettighedscharter for alleEUs menneskerettighedcharter indskrænkres ved adskillige protokoller i den nye traktat. Trods dette bliver den ikke betragtet som bindende efter den nye grundtraktat. Der skal blot laves en henvisning til charteret i den nye traktat. Der påstås, at dermed virker den ligså bindende som selve traktaten.Storbritannien har betinget sig en undtagelse fra charteret. Fransk kosmetik vedr. neoliberalismenDen nye franske præsident Nicolas Sarkozy fik gennemført, at formuleringerne vedrørende prisstabilitet og konkurrence blev strøget fra den „nye“ forfatningstraktat. Det førte til voldsomme tirader fra de neoliberale Barroso og Rainer Brüderle fra FDP (Tyskland).De tyske liberales (FDPs) udtalelse er ikke til at tage fejl af: „På grund af en falsk harmonisyge hat forbundskanseren åbenbart opgivet konkurrenceprincippet. Det er en dårlig dag for Europa. Den fri konkurrence er et ufravigeligt element for det europæiske indre marked. Denne tilslutning til markedsøkonomien må ikke ofres for hr. Sarkozy eller Frankrig. Det er EUs konkurrencepolitiks opgave at sørge for en fungerende konkurrence.“ Det er spil for galleriet.Andetsteds i den nye traktat er EU stadig forpligtet på neoliberalismen. Resultatet er, at Sarkozy har fået en tilsyneladende sejr uden at fru Merkel har tabt noget af den foventede prestigegevinst.Stemmefordelingen er udskudt - og dog ikke udskudtDe planlagte ændringer i traktaten skulle træde i kraft i 2009, mens det planlagte dobbelte flertal ved afstemninger førstindføres i 2014. Imidlertid kan staterne ved konflikter påberåbe sig bestemmelserne i Nice-traktaten indtil 2017.Ved det „dobbelte flertal“ bliver stemmerne ikke mere „vægtet“. Kvalificeret flertal er opnået med 55% af staterne, når disse repræsenterer 65% af EUs befolkning. Den nye traktat er gammel vin på nye flaskerDet vigtigste indhold i EU-forfatningstraktaten har Angela Merkel „sikret“ ved at føre „hemmeligt diplomati“. Denne fremgangsmåde er blot et gigantisk politisk bedrageriforsøg overfor befolkningerne i EU, specielt overfor befolkningerne i Frankrig og Holland, der netop klart og tydeligt har afvist forfatningstraktatens indhold ved deres stemmeafgivelse ved folkeafstemninger.EUs retning henimod en neoliberalisme som den er beskrevet i art. 177 er stadig gældende i samme form. Den nye traktat har heller ikke givet afkald på forfatningstraktatens art. 41,3, der kræver, at medlemsstaterne forpligter sig til stadig at forbedre deres militære kapacitet. Det er meget sigende, at der ikke er indført en grænseoverskridende strejkeret. Befolkningerne i EU-medlemsstaterne skal med den nye forfatningstraktat snydes for en direkte demokratisk indflydelse ved en folkeafstemning.Denne skulle i Danmark have været foretaget efter den vanskelige § 88 i grundloven, for væsentlige dele af den bliver snigende og kontinuerligt sat ud af kraft.Det blev Christiansborg- politikerne ikke valgt til. Det skal de blive efter § 88! |
|
| Sidst opdateret ( onsdag, 27 juni 2007 ) |
