| 10 år dansk deltagelse i Schengen-samarbejdet. | | Udskriv | |
| tilføjet af Jann Sørensen | |
| fredag, 27 april 2007 | |
|
For 10 år siden meldte danske politikere den danske befolkning ind i Schengen-samarbejdet på utilstrækkelige og bevidst fordrejede præmisser. Høringsberettigede blev trickset ud af beslutningsprocessen , proceduren var forhastet og på den yderste kant af det forfatningsmæssigt forsvarlige. Vi fra Foreningen Grundlovsværn ønskede at få domstolsprøvet, om indhold og form var grundlovsmedholdeligt. Vi påpegede en lang række problemer på møder og i blade. Vi bekostede egne oplysende pjecer. Danske og tyske retseksperter, der var uafhængige af regeringerne, var skeptiske overfor projektet og dets følger.Den sønderjydske befolkning var positiv indtil visse “aktivister“ påsatte brande og punkterede amtsborgmesterens dæk. Forløbet var mærkeligt og lignede mest af alt Celler Loch- affæren fra 1978, et forsøg fra efterretningstjenesten at indsluse agenter i RAF og stramme lovgivningen. Det sidste lykkedes, men ministerpræsident Ernst Albrecht fra Niedersachsen måtte gå af. Stramningerne i den tyske retsplejelov eksisterer den dag i dag. Tilsvarende havde man postuleret et problem med smugling af atombrændsel til våbenbrug fra de „nye demokratier“ i øst efter murens fald og for at skabe „mafia-angst“ og stramme retsplejeloven og give albuerum for eftrerretningstjenesterne med begrebet „organiseret kriminalitet“. Da det ikke battede, lavede Bayerns Verfassungsschutz (efterretningstjeneste) en lille plutoniumsmugling i maj-juni 1994. Det hjalp. Desværre blev affærens nærmere omständigheder delvist opklaret, men befolknings foruroligelse ved de store avisoverskrifter hjalp det europæiske Trevi-politisamarbejde godt på vej. Jeg skal ikke påstå, det er sådan, men det ligner betænkeligt! Den Sønderjydske befolknings positive holdning overfor Sønderjyllandskomiteen kølnedes efter disse mærkelige tildragelser godt hjulpet på vej af pressen. Især det tyske mindretals avis gjorde sig umage i den henseende. Det lykkedes ved fælles anstrengelser og med alle registre trukket at få den ønskede afgørelse jappet igennem Folketinget. Resultatet er indskrevet i en overskrift som udgiveren af den officielle politiretshåndbog i Tyskland skrev i en gennemgang af Schengen-sagen i Tyskland: „Beispiele von Verfassungsbrüchen zur „Stärkung“ der Exekutivmacht.“ 2001 nægtede Højesteret at behandle klagen over Schengen-vedtagelsens grundlovsbrud med 5 mod 2 stemmer. Interessant i denne forbindelse: De to dommere, der afgav dissens var de eneste, der ikke havde et karriereforløb via stats- eller justitsministeriet. Den udøvende magts lange arme er tydeligt vokset foruroligende. |
|
| Sidst opdateret ( søndag, 24 juni 2007 ) |
