| Terrorlove og retssikkerhed | | Udskriv | |
| tilføjet af Jens Topsøe-Jensen og Jann Sørensen | |
| søndag, 07 januar 2007 | |
|
Garantierne i forfatnings-og retsordenen fra Weimar har i 1933 ikke
forhindret en retsforagtende og totalitær „bevægelse“ i at overtage
magten og kunne ikke forhindre rettens totale perversion. Man kan
indvende, at retsordenen ikke har en selvstændig magt, men kun er så
stærk og pålidelig, som de ansvarlige politiske og professionelle
juridiske kræfters vilje til at engagere sig for deres forsvar. Men
netop det punkt har det skortet på. Prof. Bernd Rüthers i „Entartetes
Recht „1994 Efter en ultrakort høringsfrist, som de vigtigste høringsberettigede som Adokatrådet og Amnesty International skarpt kritiserede, vedtog Folketinget på sin sidste arbejdsdag i foråret 1997 konventionen som uåbnet pakke på 2000 sider. Langsomt dryssede indholdet ud til den undrende offentlighed: 1. En yderst kritisk rapport, der var „glemt“ i justitsministeriet, så Folketinget var afskåret fra at læse den, fulgte med det hemmelige reigster SIS og det top-hemmelige register SIRENE. Fra 125.000 databaser kan der herefter trækkes oplysninger fra/til politimyndigheder i hele EU. Desværre har muldvarpe ligeså hurtigt trukket interessante oplysninger herfra og videresolgt dem. 2. EUROPOL med sit hemmelige register og specielle forhold for de ansatte, der har livsvarig immunitet for fejl begået i tjenesten og er fritaget for tilsyn fra politikere og justitsvæsenet. Det giver frit slag, for man fører tilsyn med sig selv. 3. TERRORLOVPAKKE I fra 2002 kom til syne - og viste sig at være forberedt god tid før den 11.9. 2001, der var dens undskyldning. Så gik det stærkt med at afskaffe borgernes retssikkerhed overfor statsmagten. Der kan foretages telefonaflytninger, kontrol af brevpost, indlægges „snifferprogrammer“ i folks computere og indføres arrestordre i deltagerlande med udlevering til retsforfølgelse i lande med helt andre retspleje-traditioner og love med „forbrydelser“, der ikke findes i Danmark. Danske domstole er afskåret fra at tage stilling til disse sager for egne statsborgere her i landet. EU udarbejder „terrorlister“ uden parlamentarisk kontrol i al hemmelighed. Der er her ikke indbygget kontrol fra justitsmyndigheder eller valgte politikere. Embedsmænd i Bruxcelles er enerådende og det er næsten umuligt for nogen af de hidtil ramte 48 institutioner eller foreninger at få efterprøvet afgørelsen. Der anvendes anonyme vidner, hemmelige anklager og isolationsfængsel uden begrundelse. Ransagninger (husundersøgelser) uden domstolskendelse og en kraftig skærpelse af straffelovens §114 på grundlag af en uklar juridisk definition af terrorisme rammer frihedsbevægelser, miljøbevægelser og sandsynligvis faglige aktioner. De ramte kan få beslaglagt formue og ejendom. Retsusikkerheden i alle nævnte forhold gør den ramte (netop ikke dømte) nærmest fredløs. 4. VIS (Visa Informations-Systemet) med Eurodac ligger parat til videreudvikling med allehånde andre biometiske data-systemer i en særlig pakke for asylansøgere. EU vil dermed undgå „asylshopping“ mellem EU-landene . FNs flygtningekonvention bliver udhulet og gjort ubrugelig. 5. SIS II er hægtet på Schengen som en „effektivisering“ med biometiske data og digitalt foto. Den tekniske udformning er så problematisk, at fagfolk har anset datasikkerheden for uigennemførlig. Den almindelige borger vil derfor være den skadede part ved indførelsen. 6. Terrorlovpakke II er vedtaget i foråret 2006. De mange hundrede sider indeholder ca. 46 forslag til „terrorlove“, hvoraf halvdelen vedtages administrativt - altså uden større debat udelukkende med regeringsflertallet som dækning. Den er en alvorlig form for brud på dansk retstradition. PET‘s myndigheders magt og kompetence udvides betydeligt. Efterretningstjenesten skal kunne hente oplysninger hos Told og Skat, offentlige og sociale registre samt lægejournaler (også takket være den usikrede digitale lægejournal) uden klienten/patientens viden. Der kan indhentes oplysninger om flypassagerers færden fra flyselskaber . Alle disse tiltag vil kunne foregå uden dommerkendelse og uden sikkerhed mod videregivelse til udenlandske myndigheder. Ydermere har det snævre regeringsflertal tilladt politiet at anvende civile agenter og givet mulighed for etablering af videoovervågning i det offentlige rum. Ordre om bevisudlevering fra andre magter (incl ransagning) skal efterkommes iflg. disse nye bestemmelser. Danske myndigheder kræver endog meget mere end EU ved følgende: Registrering af telekommunikation(Telefon, Mobil, SMS, E-mail o.s.v.) skal opbevares i 2 år! Menneskerettighedsinstituttet afholdt et møde den 28.3. 2006 og her blev der oplyst, at telekommunikationsregistreringen vil bevirke 15000 milliarder telefonoplysninger pr. år, der udskrevet vil fylde ca. 300 milliarder a-4 sider! Hvis der fra myndighederne er tænkt på kriminalpræventive tiltag, er det absurd, for de kriminelle samtaler vil drukne i mængden. Økonomisk er planen en umulighed, idet det vil komme til at koste flere milliarder kroner at etablere systemet. Der er kun brugerne til at betale dette galimatias! Trods dette har „videnskabsministeren“ fastholdt programmet for pengespild, andet er det ikke. Indtil videre er det vist udsat. 7. SIS III Prüm. Den 27 maj 2005 har 7 EU-lande vedtaget at gå endnu videre med Schengen-registreringerne. I den idylliske lille by Prüm i Eifel-bjergene enedes Luxembourg,Belgien, Nederlandene, Frankrig, Østrig, Spanien og Tysklands indenrigsministre om at udvide Schengen-registreringerne med online tilgang til databanker med DNA-profiler og fingeraftryk samt direkte tilgang til landenes bilregistre. Derudover skulle det være muligt at indsætte svært bevæbnet politi i fly og registrere politiske aktivister. Særligt problematisk er krav om hurtig direkte information om personer relateret til 32 kriminalitetsarter i givet fald inden 8 timer. Dette skal kunne lade sig gøre senest i anden halvdel af 2007. Retssikkerhed for „målgruppen“ er stort set ophævet. Det er resultatet af EU landenes indenrigsministre i Heiligendamm 22. og 23. marts 2006. Selv den svage beskyttelse for retssikkerheden ved at politiet skal ansøge om hjælp til efterforskning i en anden stat er fjernet totalt. Data kan nu flyde frit fra en stat til en anden med en helt anden retstradition, og her kan data bearbejdes og i værste fald tilflyde en tredie stat i denne form. Systemets lukkethed overfor de berørte umuliggør korrigering. 8. En ny form for overvågelse af borgerne er indførelsen af et „borgerkort“, der er udstyret med en chip med borgerens data. Tyskland afprøvede en afart under fodbold-VM, og i Holland er det indført for alle indbyggere over 14 år. Det giver en bøde, hvis man ikke har det på sig. Denne videreudvikling af det legitimationskort, danskerne blev udstyret med under besættelsen eller pastvangen i Apartheid-Sydafrika vil givetvis blive ligeså forhadt. Det kan bruges til at stoppe folk i lufthavnen eller ved indgangen til stadion. Efterprøvning og indsigelse overfor politiets brug eller misbrug er udelukket. Hvilket bytte til gengæld for den højt besungne pasfrihed! 9. Paranoiaen fra myndigheder overfor borgere får yderligere udtryk i, at EU-myndigheder siden juli 2005 ville kræve at alle ca 200 000 foreninger i EU for at undgå „infiltration“ og „anden kriminalitet“ skulle registreres og monitoreres. Selv om kommissionen nu har lagt forslaget på is, dukker det op igen i et krav fra de rige g8-lande. Penge-hvidvaskingskomiteen „FTAF“ fremsatte forslaget og i al hemmelighed arbejdes der nu videre med indførelsens detaljer i EU. 10. EU-forfatningsforslaget faldt ved borgeres brug af deres demokratiske ret til at stemme det ned. Dette forslags artikel 271 skulle indføre en fælles strafferet for „store og grænseoverskridende kriminalitet“ som første skridt. ( bl.a.korruption). Tilsvarende „argumenter“ blev brugt for indførelsen af Europol og den konstante udvidelse af dettes beføjelser . Her blev der arbejdet hemmeligt videre med planerne. En miljødom fra den 13.9. 2005 viste imidlertid, at artikel 271 administrativt er blevet videreudviklet og gjort operativ. Det er en direkte trussel mod Højesterets Maastricht-dom fra den 6.4.1998, hvor der blev slået fast, at Maastricht-reglerne var gældende „i nærmere bestemt omfang“. Præmisserne holder ikke i dag, fordi EU underløber dem administrativt. Denne grundlovssag bør genoptages ud fra de nye betingelser. Selv vore marionet-ministre virker overraskede over denne kendsgerning. 11. På trods af fagfolks skepsis overfor holdbarheden af de tekniske forudsætninger for data-sikkerheden mod forfalskning m.v. af de biometriske data vedtog EU det digitale biometriske pas den 25.10. 2004 (med foto, fingeraftryk, m.v.) Her er tydeligt, at ideen om overvågningssamfundets sikkerhed er ideologisk og ikke rationelt. 12. Især de sidste to punkter viser, at der åbenbart gælder særlige-og meget forskellige regler for ytringsfrihed i vor Grundlovs §77 for regeringer og borgere og deres organisationer. I flertalspolitikernes blinde iver for at nedlægge Danmark for den store forkromede ide om EU-stormagtens velsignelser har disse idealister og deres nuværense støtteparti systematisk og hensynsløst overtrådt Grundlovens §§ 3, 19, 20, 71, 72 77 og 78, selv om muligheden for en ændring af Grundloven vargivet, ja, foreskrevet i §88. Hvis man kører over for rødt lys eller bevæger sit køretøj for hurtigt i trafikken, falder "nul-tolerencepolitikkens" hammer omgående med en stor bøde og klip i kørekortet til følge. Overtrædes landets vigtigste lov, nemlig Grundloven gentaget og vedholdende gælder „nul-tolerencen“ ikke. Danske domstole nægter at dømme, når borgerne ønsker, at åbenlyst tvivlsomme beslutninger vedrørende landets eksistens og retsfundament gennemføres af hensyn til et lille flertals politiske magelighed. Talen om at borgere ikke har „søgsmålskompetence“ i disse tilfælde er et politisk nedrigt trick og en vedvarende skandale. Dens kyniske udtryk er øvrighedsstatens arrogante konstatering af at magt går frem for ret. |
|
| Sidst opdateret ( torsdag, 08 februar 2007 ) |












