Advertisement
Forside arrow EU Grundloven arrow Andre Artikler
og Interviews om EU
arrow Ytringsfrihed i EU?
søndag, 05 september 2010
 
 
Ytringsfrihed i EU? PDF  | Udskriv |  E-mail
skrevet af Jens H. Andersen, Indymedia.dk   
søndag, 05 november 2006
Image I Tjekkiet har Indenrigsministeriet truffet en kontroversiel beslutning: Ungdomsorganisationen KSM, Det kommunistiske Ungdomsforbund, er opløst pr. 12. oktober.

Det kommunistiske Ungdomsforbud, er blevet erklæret ulovlig og opløst af de tjekkiske myndigheder. KSM modtog beslutningen i et brev fra det tjekkeiske indenrigsministerium mandag 16. oktober.

Den officielle begrundelse for at forbyde organisationen er, at KSM i sit politiske program skriver, at de samfundsmæssige produktionsmidler skal fra privat ejendom til kollektiv. Det tjekkiske indenrigsministerium har i hele 2006 arbejdet på at forbyde KSM. I januar var argumenterne dog anderledes. Dengang mente de tjekkiske myndigheder at KSMs aktiviteter uretmæssigt blandede sig i forhold, der er forbeholdt etablerede, politiske partier. Indenrigsministeriet anså også KSM som en ulovlig organisation, da dens teoretiske grundlag er baseret på Marx, Engels og Lenin og fordi KSM stræber efter en socialistisk revolution.

Kriminalisering af politik

I februar deltog KSM formand Milan Krajca i Danmarks Sociale Forum, hvor han fremlagde situationen i Tjekkiet, og advarede mod den tiltagende kriminalisering af politiske aktiviteter i flere af de nye EU-lande i Østeuropa.

I Letland er det f.eks. ulovligt at kalde et parti kommunistisk, og i Ungarn er kommunistiske symboler forbudt. Det mærkede Ungarns Arbejderparti i 2004, da dets næstformand blev anholdt efter en pressekonference, for at have en rød stjerne i jakkereverset.

Også i Danmark opleves en tiltagende kriminaliseringen af politiske rettigheder. I sidste uge besluttede justitsminister Lene Espersen (K), at rejse tiltale mod Oprørs talsmand Patrick MacManus. Han er sigtet efter terrorlovs-paragraffen for at støtte befrielsesbevægelser i Colombia og Palæstina.

Strøm af protester
Det tjekkiske indenrigsministerium planer om at forbyde KSM har været mødt med protester hele året igennem. Tusinder af tjekkiske borgere har underskrevet en protest, støttet af bl.a. foreningen for anti-fascistiske modstandsfolk, studenterorganisationer og flere politiske partier. Internationalt har en lang række af ungdoms- og studenterorganisationer protesteret, sammen med faglige organisationer og politiske partier og der har været manifestationer ved tjekkiske ambassader. Blandt kampagnens støtter er internationale kendisser som den italienske nobelprismodtager Dario Fo, lederen af de mexicanske zapatister, Subcommandante Marcos og den irske popsanger Bono fra U2.

Radim Gonda, næstformand i KSM, udtaler at KSM vil fortsætte sine aktiviteter under alle omstændigheder, og at de nu fører sagen videre til domstolene. Hun opfordrer endvidere til flere internationale protester.

Flere danske organisationer arbjeder på, at protestere over for den tjekkiske regering og på at få de danske myndigheder til at lægge pres på de tjekkiske myndigheder.

LÆS MERE

International støtte til KSM
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=36328&TS_ID=2&...D=203

Dansk støtte til KSM
http://www.arbejderen.dk/index.aspx?F_ID=36317&TS_ID=2&...D=203

International underskriftsindsamling til støtte for KSM:
http://4ksm.kke.gr

KSMs engelske hjemmeside:
http://www.ksm.cz/index.php?option=com_content&task=blo...id=86
Sidst opdateret ( søndag, 05 november 2006 )
squarebanner-138.gif
 
Top! Top!