Tysk og svensk politi skal lettere kunne efterforske og forfølge mistænkte personer på dansk jord.
Forslaget kan udfordre det danske grundlag for tilslutning til Schengen-samarbejdet.

Politiforbundet i Danmark mener ikke, at der er nogen politimæssige grunde til at bløde op på reglerne for politiarbejdet over de nationale grænser.

Når forbrydere kan bevæge sig frit over EU´s indre grænser, må politiet kunne følge med - både billedligt og bogstaveligt talt.

Det er logikken bag forslag til nye EU-regler for politisamarbejde i EU.

Kommissionen foreslår, at EU-landene afvikler dele af de begrænsninger der er for, hvad politiet må, når de nationale grænser overskrides.

Forslaget lægger også op til at fælles patruljeringer og fælles efterforskningshold i grænseområderne. I den forbindelse skal politifolk fra et land kunne tildeles politimæssige opgaver i et andet land.

Der skal videre etableres 'permanente samarbejdsstrukturer' et slags fast grænsepoliti ved EU´s indre grænser.

Varm forfølgelse

Det er to artikler i den oprindelige Schengen-aftale, som Kommissionen vil lave om på: Bestemmelserne for 'observation' og for 'varm forfølgelse' over grænserne.

'Varm forfølgelse' (måske mere kendt med den engelske betegnelse 'hot pursuit') er forfølgelse af personer grebet på fersk gerning og af fanger på flugt.

De foreslåede forandringer kan få større konsekvenser for Danmark end for mange andre EU-lande, fordi Danmark hidtil har valgt at holde udenlandsk politi i kort snor.

Bevæbnet tysk politi

Hverken tysk eller svensk politi må på egen hånd pågribe personer i Danmark. Tyskland og Sverige har til gengæld ingen tilsvarende geografiske begrænsninger overfor dansk politi.

De uudtalte begrundelser for de mere strikse danske regler kan findes i den politiske debat 1997 op til Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet. Udsigterne til at få bevæbnet tysk politi på dansk jord var med til at skabe politisk modstand, ikke mindst i den sønderjyske grænseregion.

Frank Jensens danske grundlag

Hvorvidt det grundlag nu skal afvikles i retning af ubegrænset tilgang til Danmark for tysk og svensk politis vedkommende, eller om Danmark vil stritte imod, er uklart i skrivende stund.

Forslaget som blev officielt den 19. juli, og har ikke været til diskussion på noget Ministerrådsmøde endnu. Derfor har det heller ikke til diskussion i Europaudvalget.

Hemmelig dansk holdning

'Af hensyn til vores forhandlingsposition i Bruxelles offentliggør vi aldrig den danske holdning. Hvis vi gør det, er det i givet fald kun i meget overordnede vendinger,' siger konsulent og fungerende kontorchef Lene Volke Roesen.

Schengen-aftalen var oprindeligt en mellemstatslig konvention, som krævede det samlede Folketingstings accept. Den omfattedes ikke af det danske forbehold mod overstatlig retspolitik.

Forslaget om at ændre på Schengens politiregler er udformet som en 'afgørelse' på EU-sprog, dvs. en beslutning som skal vedtages i enstemmighed.

Det retlige forbehold er derfor ikke til hinder for dansk deltagelse.

Politiforbundet melder fra

'Samarbejde mellem landene er helt nødvendigt, og det kan ikke siges ofte nok. I politiet har vi ikke noget som helst imod at assistere hinanden. Men vor klare holdning er, at politiarbejde i Danmark skal udføres af dansk politi, efter danske regler,' siger forbundsformand Peter Ibsen.

Han er også næstformand for den tre år gamle politifaglige organisation, Eurocop, med hovedkvarter i Luxembourg.

'Mig bekendt er der ikke kommet nogle meldinger om at de gældende regler skulle have forhindret eller vanskeliggjort politiarbejde,' siger han.

Centralt i nationalstaten

Han regner med, at forslaget til de ny Schengen-regler vil blive et emne, som fællesorganisationen Eurocop skal diskutere på sit kommende halvårlige møde.

'Vi er i forvejen opmærksomme på det ny agentur for EU´s ydre grænser i Warszawa. Og der er problemstillingen med de nationale styrkers beføjelser noget af den samme,' siger han.