| Mere end en grænseåbning | | Udskriv | |
| tilføjet af Jann Sørensen | |
| torsdag, 17 marts 2005 | |
 Christiansborg-politikerne havde held til at få Schengen-aftalen til
kun at handle om grænseåbning. At den er en glidebane , der
uopholdeligt fører til et Big Brother-samfund for medlemslandene blev
konstant afvist som irrelevant.
Schengen-aftalen - "en ramme om et billede , der stadig males på" (Spiros Simitis 1997. Simitis er ekspert i registertilsyn på europæisk plan). Da Danmark tilsluttede sig Schengen-aftalen i 1997 var de danske politikere stort set uvidende om, hvad de havde meldt landet ind i og hvilke følger det ville få for retssikkerheden i Danmark. Hvis det kan være en undskyldning, stolede man på, at et initiativ taget af EU ikke kunne være dårligt. Så overhørte man gerne fagfolks betænkeligheder ved fremgangsmåden og de juridiske og institutionelle problemer i aftalen. Den får derved en politisk betydning, der er overordentligt foruroligende dels for den politiske beslutningsproces, dels for grundlovens fremtidige funktion i forhold til borgeren. Denne er i dag beskyttet overfor en overmægtig statsforvaltnings vilkårlighed ved Grundlovens §3, der sikrer tredelingen af magten, så borgeren ikke er udleveret regering og forvaltning på godt og ondt. De kan heller ikke uddelegere ansvar, der forfatningsmæssigt er pålagt dem til udenlandske myndighder. Det var Grundlovsværns hovedanke i retssagen mod statsministeren. Men virkeligheden har allerede overhalet problemstillingen, idet der er vildtvoksende knopskydning af fremmede myndigheders indgreb overfor danske borgere: Europols informations- analyse- og indeksregister med databaser over kendte kriminelle, mistænkte (ikke dømte), vidner, ofre og personer, der kan bidrage med oplysninger. Race, tro politisk anskuelse og et væld af følsomme oplysninger om politisk og seksuel orientering, helbred m.v. indgår i de indsamlede data. Disse vildskud af Schengen-aftalen er uden effektiv kontrol fra et datatilsyn. SIS (Schengen Information System) omfatter tillige især statsborgere udenfor EU. Der er nationale N-SIS og en central database C-SIS. Kontrollen udefra er underbemandet og økonomisk udsultet. SIRENE (Supplementary Information Requested at the National Entries) Supplerende oplysninger om personer som kan være en trussel mod den offentlige orden. Det er forbudt at skaffe sig oplysninger om SIRENEs arbejdsgrundlag (manual). Kontrol fungerer derfor tilfældigt. Eurodac-registeret over asylansøgeres fingeraftryk. VIS-registeret over visumansøgninger. På tegnebrædtet er et Mistankeregister, der er en database om tiltalte og mistænkte personer og organisationer eller sådanne, der har fået erhvervsforbud eller lignende indgreb fra myndigheder (uden dom). DNA over grænserne er en database for DNA-profiler, fingeraftryk og andre data fra visumansøgninger. Rejsedokumentregister i bedste fald register over personoplysninger fra pas og andre rejsedokumenter, der er tabt eller stjålet. Biometriske pas indeholder digitaliserede oplysninger om ansigsform, irismønster o.lign. Visse sygdomme og afhængighed af stoffer vil også let kunne fastslås og videregives. Passageroplysninger for alle flypassagerer incl. fortæring under flyvningen videresendes med accept af EU-kommissionen. Retsmedicin samles på EU-plan i et kriminalteknisk register. DNA-data indgår. Der er i det foreliggende heller ikke indbygget nogen form for kontrol med samkøring af ovennævnte registre eller inddragelse af oplysning af andre offentlige registre med følsomme oplysninger. Et „foregangsland“ er Tyskland, men da f.eks. Danmark har et svagt registertilsyn vil det meste findes her. PET-skandalerne trækker et slimet spor af foragt for borgernes rettigheder efter sig. Er EUROJUST da ikke en redningsplanke i registerhavet? EUROJUST markedsføres som et egnet middel til at bringe alt under en hat med skyldig hensyntagen til retssikkerheden. Alene dens formålsformulering fra Tampere 1999 om „Forstærket bekæmpelse af alvorligorganiseret kriminaltet“ ved at etablere en myndighed hertil inden udgangen af 2001 må mane til eftertanke. Netop det ujuridiske begreb organiseret kriminalitet (i realiteten omfatter det alle alvorlige kriminalitetsformer i den nuværende straffelov ) Det blev flittigt brugt til at retfærdiggøre den forhastede tilslutning til Schengen-aftalen 1997. Der findes næppe eet møde om Schengen -aftalen, hvor tilhængerne ikke trak denne affældige krikke af stalden. De konkrete juridiske og politimæssige problemer blev nedtonet og banaliseret. Det fremgår også tydeligt af, hvordan høringsberettigede organisationer blev behandlet i forbindelse med Schengen-aftalens problemer: Advokatrådet meddelte, at det i den givne tidsramme ikke kunne udtale sig.  Amnesty International var meget betænkelig over hastværket. Man kunne vente, at EUROJUST som en slags EU-statsadvokatur ville lappe på problemerne f. eks. ved at have hånd i hanke med Europol. Men det er ikke tilfældet. To tyske eksperter prof. Knelangen, Osnabrück og specialist i strafferet, advokat Sönke Hilbrans redegørelse påpeger, „at centrale dele af registersikkerhed samt en retsstatslig retspleje...lades ud af betragtning.“ Man griber tilbage til Europarådets forældede register-konvention. Eurojust er demed blot et register mere i EU med lidt andre beføjelser. |
|
| Sidst opdateret ( torsdag, 07 april 2005 ) |
